Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme

Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet syv anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD, autisme eller lignende vanskeligheder i alderen 0-18 år.

Formålet med anbefalingerne er at udbrede viden om god faglig praksis målrettet børnene, de unge og deres familier, samt at give fagprofessionelle og deres ledelse inspiration til at styrke deres indsats på området.

Anbefalingerne henvender sig til fagprofessionelle med direkte kontakt til børnene og de unge fx lærere, pædagoger, psykologer og socialrådgivere, samt deres ledere.

De seneste år er der sket en stigning i antallet af børn og unge, der har en diagnose inden for ADHD- eller autismespektret, hvilket har øget behovet for viden om målgrupperne. Samtidig er der sket en udvikling i forståelsen af ADHD og autisme med større fokus på kontekst, komorbiditet og forståelsen af ADHD og autisme som spektre.

Denne udvikling i forståelsen af ADHD og autisme medfører en opmærksomhed på, at ADHD og autisme kommer forskelligt og individuelt til udtryk hos den enkelte, og at børnene og de unge har forskellige ressourcer og behov. Dette gør, at der er behov for, at både metoder, indsatser og kontekster tilpasses den enkeltes behov, så det enkelte barn eller den enkelte unge kan trives og udvikle sig i dem.

Anbefalingerne tager afsæt i udviklingen i forståelsen af målgrupperne og giver viden og forslag til, hvordan der med udgangspunkt i den nyeste viden kan skabes trivsel og udvikling for børn og unge med ADHD og/eller autisme.

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger for god kvalitet i indsatsen for børn og unge med ADHD og/eller autisme'.

Hent publikationen

Vil du have mere viden om børn og unge?

Du kan få viden om karakteristika, tematikker og sociale indsatser inden for forskellige fokusområder om børn og unge. 

Læs om ADHD og opmærksomhedsforstyrrelser her

Læs om autisme her