Viden i SØM

Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM, indeholder en vidensdatabase med viden og estimater vedrørende en lang række målgrupper og indsatser på socialområdet. Vidensdatabasen kan bruges som inspiration til egne SØM-beregninger samt til at opnå generel viden om målgrupper og indsatser på socialområdet.

For at lave en SØM-beregning er det nødvendigt, at du har mange forskellige oplysninger om målgruppen og indsatsen. Hvis du ikke selv har de tilstrækkelige oplysninger, kan du få inspiration til de nødvendige input til en SØM-beregning i SØMs vidensdatabase.

Du kan også anvende SØMs vidensdatabase til at få generel viden om målgrupper på det sociale område eller til at tilgå viden om effekten af forskellige sociale indsatser.

Du tilgår vidensdatabasen direkte fra SØM.

Indhold i vidensdatabasen

Vidensdatabasen indeholder viden om:

  • Effekter : Effektestimater på forskellige indsatser målt i danske og internationale studier og evalueringer.
  • Målgrupper : Målgruppekarakteristika for en række registerafgrænsede målgrupper.
  • Konsekvenser : Konsekvensestimater, det vil sige bud, på hvor meget forskellige offentlige ydelser og aktiviteter påvirkes som følge af indsatsens effekt på borgere.
  • Priser : Priser, der afspejler den værdi, konsekvenserne har for henholdsvis kommune, region og stat.

Estimaterne i SØMs vidensdatabase er overordnede skøn baseret på en række generelle forudsætninger og antagelser. Disse skøn kan derfor være mere eller mindre repræsentative for den konkrete lokale indsats og målgruppe, du vil undersøge. Det er derfor vigtigt, at du forholder dig til samtlige skøn i forbindelse med en konkret beregning.

Du kan læse mere om elementerne i vidensdatabasen her:

Vidensdatabasen effekt

 

Kontakt

Tine Hjernø Lesner
S: Chefkonsulent

Hent SØM

Hent Den Socialøkonomiske Investeringsmodel

Hent modellen

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nyheder fra SØM