Kommunernes oplevede udfordringer på voksenområdet

Voksne med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt samt selvskade og/eller spiseforstyrrelse nævnes som nogle af de områder, hvor mange kommuner oplever udfordringer. Det viser en undersøgelse af kommunernes oplevede udfordringer i arbejdet med voksne, der har et handicap eller er socialt udsatte.

Social og Boligstyrelsen har i 2022 foretaget en afdækning af kommunernes oplevede udfordringer på det specialiserede socialområde hhv. for børn og unge samt for voksne. På voksenområdet belyser undersøgelsen kommunernes perspektiver på centrale udfordringer i arbejdet med voksne (herunder unge 18 +), der er socialt udsatte eller har et handicap. Undersøgelsen blev gennemført i sommeren 2022.

Blandt 17 udvalgte målgrupper oplever flest kommuner udfordringer i arbejdet med voksne med flere komplekse problemstillinger, der skal håndteres samtidigt samt voksne med selvskade og/eller spiseforstyrrelse.

De største udfordringer inden for hver målgruppe og på tværs af alle målgrupper er følgende:

  • Udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag
  • Vækst i antallet af individer i målgrupperne
  • Udfordringer med at tilbyde relevante tilbud og indsatser til målgrupperne.

Forskelle i kommunernes oplevede udfordringer på voksenområdet
På tværs af målgrupperne angiver kommunerne, at de særligt oplever udfordringer med at sætte ind med forebyggende og mindre indgribende tiltag, med vækst i antallet af individer i målgrupperne samt med at sikre relevant og effektivt samarbejde med andre relevante sektorer om indsatser og tilbud til målgrupperne.

Baggrund for undersøgelsen
Afdækningen af kommunernes oplevede udfordringer på det specialiserede socialområde er baseret på en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt relevante kommunale chefer, ledere og medarbejdere på det specialiserede voksenområde. Deltagelsesprocenten blandt kommunerne er 86 pct.

Du kan finde mere viden i rapporterne her

2022-undersøgelsen

2021: Den kvalitative opfølgning

2020-undersøgelsen