En forudsætning for børns og unges inddragelse er, at de får mulighed for at blive involveret. Med andre ord, at I tilbyder barnet eller den unge et ”rum”, som er trygt, inkluderende, og hvor barnet eller den unge støttes i både at give udtryk for egne synspunkter og give feedback på sin oplevelse af at blive inddraget. ”Rummet” henviser både til det mentale, det inkluderende og det fysiske rum samt tid.

Barnets eller den unges alder, modenhed, kommunikative kompetencer og funktionsniveau kan have betydning for, hvordan inddragelsen kan sikres og skal tilrettelægges. I bør tidligt i forløbet og løbende have en dialog med barnet eller den unge om, hvordan barnet eller den unge gerne vil inddrages. I skal have opmærksomhed på, at barnets eller den unges ønsker til inddragelse kan ændre sig over tid, fx i forbindelse med at barnet eller den unge bliver ældre, mere moden eller får nogle andre behov, som skal imødekommes.

Det er afgørende, at opsøge faglig viden om målgruppen og kender barnets eller den unges situation, udvikling og alder, så I kan målrette rammerne for inddragelsen og sikre, at de er inkluderende i forhold til barnet eller den unge. Foruden dialog med barnet eller den unge kan deres forudsætninger for deltagelse også afdækkes via forældre, andre fagpersoner eller sagsakter.

Det er vigtigt, at barnet eller den unge oplyses om og forstår sine rettigheder, da barnet eller den unge derved kender sine handlemuligheder i sagsforløbet. Det er desuden vigtigt, at I løbende informerer barnet eller den unge om sagsbehandlingsprocessen, aktørers forskellige roller og beslutningskompetencer, så barnet eller den unge oplever en transparent proces med tydelig, konkret og begrundet information om det, der vedrører deres liv. Dette er ikke mindst vigtigt i situationer, hvor I træffer beslutninger, som ikke er i overensstemmelse med barnets eller den unges ønske.

Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes løbende, inden der træffes beslutninger i barnets eller den unges sag. Det er derfor centralt, at inddragelsen sker løbende og bliver en integreret del af sagsbehandlingen. Det er desuden vigtigt, at I er opmærksomme på, at børn og unge ofte har brug for tid til at omsætte relevant information og viden og udtrykke følelser, tanker og meninger. Der bør derfor skabes tid i forløbet til barnets eller den unges refleksion. Endelig er det vigtigt, at inddragelsesrummet er trygt og tillidsfuldt.

Hvad betyder det for praksis?

Afdækning af kommunikationsform

• I tilpasningen og planlægningen af barnets eller den unges inddragelse i forløbet er det vigtigt, at I afdækker barnets eller den unges foretrukne kommunikationsform, herunder eventuelle behov for hjælpemidler. Det kan eksempelvis være, at barnet eller den unge har behov for at kunne give udtryk for synspunkter visuelt eller at kunne besvare nogle spørgsmål ved hjælp af en

Barnets eller den unges ønsker til mødested

• For at understøtte, at mødet med rådgiver føles trygt for barnet eller den unge, bør I være opmærksomme på, om barnet eller den unge har ønsker til, hvor jeres samtaler finder Det kan eksempelvis være derhjemme, på kommunen, i skolen, på gaden m.v. Barnet eller den unge kan også have ønsker til hvem, der kan støtte ved deltagelse i møder eller om han eller hun helst vil deltage uden forældre eller netværkspersoner.

• Hvis mødet finder sted i kommunens lokaler, bør I være opmærksomme på, om de fysiske rammer, som barnet eller den unge inviteres ind i, er tilpasset barnets eller den unges alder, modenhed og Det er vigtigt at overveje, om rummet opleves trygt og roligt og er indrettet, så det understøtter, at barnet eller den unge kan give udtryk for egne synspunkter. Rummet kan eksempelvis indeholde legetøj eller kreative redskaber, som barnet eller den unge kan anvende til at komme til orde.

Forberedelse af barnet eller den unge til deltagelse i møder

• Det er helt essentielt for inddragelsen, at barnet eller en unge så vidt muligt er til stede på møder og inviteres til samtaler. Barnets eller den unges blotte tilstedeværelse er dog ikke ensbetydende med inddragelse, da barnet eller den unge stadig skal understøttes i deltagelsen. Konkret kan det bestå i, at I som rådgivere forbereder barnet eller den unge bedst muligt til et møde ved at tale med og inddrage barnet eller den unge i formålet med mødet, mødets varighed, stedet, hvor mødet holdes, hvem og hvor mange der deltager på mødet, hvor barnet eller den unge har ønske om at sidde, hvilke spørgsmål barnet eller den unge vil blive stillet, om der er noget, som barnet eller den unge gerne vil sige på mødet, hvilke ønsker barnet eller den unge har til mødets udfald, hvem der efterfølgende får oplysningerne m.51 Mødets facilitering er også afgørende. Barnet eller den unge skal føle sig inddraget og ikke blot som deltager i et ’voksenmøde’.

Brug af børnebreve

Børne- og Familieafdelingen i Middelfart Kommune arbejder aktivt for at informere og inddrage børn og unge løbende. Ved hjælp af børnebrevet oplever børn og unge at blive inviteret til en samtale frem for indkaldt. Det giver bedre inddragelse, rammesætter samtalen og sikrer, at de løbende samtaler med børn og unge ikke føles som tvang.

Børnebrevet er et redskab til at invitere børn og unge, når de skal mødes med deres rådgiver. Børnebrevet er skrevet til det enkelte barn, så det bliver personligt, og der tages højde for barnets alder og behov.

Hensigten med børnebrevet er at beskrive formålet med samtalen og sætte en ramme for, hvordan samtalen vil foregå. På denne måde forberedes barnet bedst muligt på samtalen med sin rådgiver.

Læs mere om Middelfart Kommunes brug af børnebreve i Praksiseksempler på kommunernes inddragelse af børn og unge.