Fokus på spejling er væsentligt for voldsudsatte, fordi de ofte føler sig alene om voldsproblematikken og mangler troen på et liv uden vold.

Spejling i andre, som har oplevet noget tilsvarende, kan være afgørende i personers helingsproces. Spejling kan give emotionel støtte og indebære, at den voldsudsatte person genkender egne reaktioner på volden, fx via andres oplevelser. Her er formålet, at den voldsudsatte oplever, at følelser og reaktioner som voldsudsat er normale. Spejling handler derfor om de følelser og reaktioner, der kan være forbundet med voldsudsættelsen, frem for genfortællinger af selve voldshistorien.

Spejling kan bidrage positivt til erkendelse og aftabuisering af vold, idet spejling kan give emotionel støtte og normalisering af følelser og reaktioner forbundet med voldsoplevelser.

Spejling kan desuden have det positive afkast, at voldsudsatte personer etablerer nye netværk med ligesindede, som kan udvide den enkeltes handlemuligheder jævnfør anbefalingen om aktivering af positivt netværk.

Spejling mellem ligesindede kan bidrage til at understøtte erkendelse af volden, den voldsudsattes mestring og handlekompetencer og styrkelse af netværk. Spejlingen er derfor relevant at integrere i løbet af rådgivende og støttende indsatser, hvor der arbejdes med disse tre anbefalinger.

Spejlingen foregår fx i gruppeforløb, uformelle, sociale aktiviteter og dialogmøder med andre voldsudsatte. Det er væsentligt, at fagpersonen tager højde for, om den voldsudsatte person er rustet til at høre andre voldsudsattes historier, da der kan være risiko for retraumatisering. Her kan det være relevant at se Det Nationale ”Traume-Bevidst Tilgang”-Centers beskrivelse af Traumebevidst-tilgang, der er henvist til i anbefalingen om erkendelse.

Det er vigtigt at vurdere personens krisetilstand, og om oplevelserne er for præsente til, at personen kan rumme andres følelser og reaktioner. Det er derfor også afgørende for virkningen af spejling i andre voldsudsattes oplevelser, at der arbejdes aktivt med at gøre gruppen klar til at høre om andres følelser og reaktioner på voldsudsættelse.

Spejling kan ske gennem tre forskellige tilgange:

• Mellem voldsudsatte personer
  Primært er spejling tænkt som en spejling mellem voldsudsatte personer, så de kan genkende sig i andres følelser og reaktioner forbundet med deres oplevelser med voldsudsættelse.
• Mellem voldsudsatte personer og personer, der ikke har oplevet voldsudsættelse
  Spejling kan også foregå mellem voldsudsatte personer og personer, der ikke har oplevet voldsudsættelse. Personer, der ikke har oplevet voldsudsættelse, kan fungere som positive forbilleder. Dermed vil det være en anden del af livet, den voldsudsatte person skal genkende. Ifølge studier viser denne tilgang, hvor der er fokus på netværksskabelse, sig særlig relevant for minoritetsgrupper.
• Fagprofessionelle som rollemodeller
  Endelig fremhæves det i et enkelt studie af migrantkvinder, at spejling også kan ske ved, at de fagprofessionelle, som leverer indsatsen, agerer rollemodel ved at have samme baggrund som målgruppen for indsatsen og derigennem kan øge tilliden tidligt i indsatsen.

De sidste to tilgange til spejling viser, at spejling også kan handle om kulturel forståelse, som kan være særlig vigtigt for borgere med migrant- eller flygtningebaggrund.

Anbefalingen om spejling i ligesindede kan med fordel indgå i kommunale forløb, som er målrettet voldsudsatte personer. Det kan også være relevant at samarbejde med civilsamfundsorganisationer med et tilbud til voldsudsatte om forløb, hvor spejling indgår. Det er væsentligt, at medarbejdere, der arbejder med spejling i gruppeforløb, har kompetencer til at facilitere gruppeforløb og har voldsfaglig viden og kompetencer.

I anbefalingerne om aktivering af netværk, relationsopbygning og opsporing er der henvist til hjemmesider og udgivelser, hvor der kan findes relevant faglig viden om vold i nære relationer og voldens mekanismer.

• Igangsættelse af gruppeforløb, hvor der bruges socialfaglige metoder og tilgange, og hvor den ansvarlige for forløbene forstår gruppedynamikker, voldens mekanismer og eventuelle følgevirkninger af volden.