Det er afgørende at vurdere og sikre den voldsudsattes sikkerhed som udgangspunkt for enhver indsats og løbende at revurdere den voldsudsattes sikkerhed. Dette for at sikre de nødvendige tiltag, der skal iværksættes for at stoppe volden eller hindre, at den eskalerer. Derudover for at sikre at den voldsudsatte føler sig tryg og derved kan indgå fokuseret i en følgende indsats og opnå mest mulig udbytte af indsatsen.

Hvis ikke de rette sikkerhedsmæssige foranstaltninger iværksættes, kan det være en væsentlig stopklods for virkningen af en aktuel indsats og af eventuelle andre indsatser, som den voldsudsatte person modtager i andet regi. I værste fald kan manglende sikkerhedshåndtering have alvorlige konsekvenser for den voldsudsattes sikkerhed.

Særligt for målgruppen, der ikke tager ophold på krisecenter, er det afgørende at have et fokus på sikkerhed. Denne målgruppe kan fortsat leve tæt sammen med den voldsudøvende, eller den voldsudøvende kan opsøge dem. Samtidig er det generelt karakteristisk for mange voldsudsatte, at de mangler forståelse for egen reelle sikkerhedssituation. 

Risikovurdering og håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed indebærer tre trin:

• Trin 1 – Risikovurdering
  Udførelsen af en risikovurdering i sager vedrørende vold i nære relationer kræver specialiseret, voldsfaglig viden og konkrete værktøjer. Det er derfor nødvendigt, at en eller flere medarbejdere uddannes eller oplæres til at kunne varetage risikovurderinger. Det er ledelsens ansvar at sikre den relevante uddannelse til medarbejdere.
  
  
• Trin 2 – Sikkerhedsplan
  På baggrund af risikovurderingen udarbejder medarbejderen en sikkerhedsplan. Planen udarbejdes i samarbejde med den voldsudsatte og tager udgangspunkt i dennes specifikke situation.
  
  
• Trin 3 – Revurdering af sikkerhedsplan
  I sikkerhedsplanen skal det også fremgå, hvor ofte den skal revurderes. Dette er nødvendigt, idet borgerens sikkerhedsniveau kan ændre sig alt efter borgerens situation. Forskning viser eksempelvis, at volden kan eskalere, hvis den voldsudsatte person forlader partneren, eller hvis den voldsudsatte bliver gravid. 

Medarbejdere, der udfører risikovurdering og laver sikkerhedsplaner, skal have et særligt kompetenceniveau, der omfatter specialiseret viden om vold i nære relationer, viden om og praksiserfaring med samtaler med voldsudsatte, certificering i risikovurderingsværktøjer eller oplæring i risikovurdering og praksiserfaring med at anvende dem, herunder udførelse af sikkerhedsplaner.

Ledelsen skal sikre, at medarbejdere har de relevante kompetencer, og at organisering og arbejdsgange støtter op om varetagelsen af risikovurderinger. Ledelsen kan fx sørge for, at der uddannes nøglemedarbejdere i kommunen, som kan risikovurdere og lægge planer for sikkerhedshåndteringen. Hvis dette ikke vurderes muligt, er det afgørende, at der er retningslinjer for, hvordan risikovurderinger foretages, og om særlig ekspertise uden for kommunen skal anvendes.

I sammenhæng med anbefalingen om opsporing er det vigtigt, at medarbejdere har viden om den særlige sikkerhedssituation, voldsudsatte personer kan være i, ligesom det er vigtigt løbende at revurdere sikkerhedsplanen.

Risikovurdering af voldsudsatte personer:

• Certificering af medarbejdere i anvendelse af eksempelvis risikovurderingsværktøjerne SARA (SV), SAM, PATRIARK.
• Oplæring i at kunne risikovurdere. Se fx Lev Uden Volds faghæfte om risikovurderinger.
• Sikkerhedsplan for videre håndtering af den voldsudsatte persons sikkerhed.
• Mulighed for overfaldsalarm til den voldsudsatte person.

Læs faghæftet på Lev Uden Volds hjemmeside