Anbefaling 3: Tillid og tryghed i samarbejdet

Opbyg tillid og tryghed sammen med borgeren, så borgeren får et roligere nervesystem og føler sig tryg ved at give udtryk for egne perspektiver og behov.

Når man har traumer, kan det være særligt krævende at opbygge tillid og tryghed i nye relationer. Det kan skyldes tidligere erfaringer med at opleve magtesløshed, at få frarøvet sin stemme og at miste kontrol.

En borger, der ikke oplever tillid og tryghed i mødet med dig som medarbejder, kan komme i øget alarmberedskab. Det kan komme til udtryk ved, at borgeren udviser ængstelse, skepsis eller aggression over for dig og dine intentioner. Det kan også vise sig ved, at borgeren ikke kan mærke sig selv eller har svært ved at reflektere. Nogle borgere ønsker ikke at være til besvær og udtrykker derfor ikke sine oplevede behov.

Når der er en tillidsfuld og tryg relation i det professionelle samarbejde, kan det styrke kvaliteten af indsatsen, motivere borgeren til at modtage hjælp og hjælpe vedkommende med at komme sig. Det skyldes, at oplevelsen af tillid og tryghed er afgørende for at få ro på nervesystemet, skabe et godt samarbejde og forebygge, at traumereaktioner udløses.

 Også arbejdsmiljøet spiller en rolle for kvaliteten af indsatsen. Når medarbejdere og ledere oplever usikkerhed, utryghed og mistrivsel, kan det nemlig forringe evnen til at tænke og handle professionelt, ligesom det kan give længerevarende mén for den enkelte. Trivslen og oplevelsen af tryghed på arbejdspladsen hænger i høj grad sammen med, om du og dine kolleger oplever at være fagligt klædt på, og om der er støttende rammer for arbejdet med borgere med traumer.

 

Ængstelighed og andre følelser, der hænger sammen med oplevelsen af utryghed og mistillid, kan udløses af bestemte sanseindtryk eller situationer. Det betyder, at du uforvarende kan være med til at genaktivere følelser af utryghed og andre reaktioner på traumer. Der er dog en række forhold, som kan styrke et trygt og tillidsbaseret samarbejde, forebygge traumereaktioner og hjælpe dig med at håndtere disse reaktioner på en hensigtsmæssig måde, når de opstår:

Forbered dig på samarbejdet

Det kan du gøre ved at overveje hvad der skal til for, at du føler dig tryg i mødesituationen, så du ikke møder borgeren med nervøsitet og usikkerhed. Du kan også sikre dig, at du ikke bliver forstyrret af fx din telefon eller en kollega, så du kan være nærværende i mødet og tale uforstyrret med borgeren.

Det er vigtigt at huske på, at det ikke altid er muligt at undgå alle former for situationer og stimuli, der kan udløse en traumereaktion. Det vigtige er, at du søger at forebygge traumereaktioner og reagerer hensigtsmæssigt, hvis de opstår.

Mød borgeren med nærvær, anerkendelse og tålmodighed

Det er afgørende, at I i jeres samtale fra starten har fokus på borgerens egen fortælling om sig selv og om egne perspektiver og behov. Det er altid den enkeltes eget valg, hvad og hvor meget vedkommende vil dele.

Det tager tid at opbygge en tillidsfuld og tryg relation til en borger med traumer, og det er vigtigt at tage hensyn til dennes parathed til at tale om sig selv, tage imod nye tilbud eller deltage i nye fællesskaber. Du kan løbende undersøge, om borgeren oplever jeres samarbejde som meningsfuldt, ved at spørge.

Skab forudsigelighed og gennemsigtighed i indsatsen

Det kan du gøre ved, at du og borgeren løbende laver klare aftaler med hinanden om indsatsens forløb, herunder hvem der gør hvad, hvornår og hvorfor. Når I taler sammen om valgmuligheder og bruger borgerens egne formuleringer i aftalerne, bidrager I til, at borgeren oplever kontrol over indsatsen. Den kan forstærkes af, at I sammen følger op på, om I er enige om aftalerne.

Det er også vigtigt, at du tydeliggør hvad der er din rolle og dine forpligtelser, så borgeren kender dine handlemuligheder.

Sæt rammer for svære samtaler

Det kan du bidrage til ved, at I først i samtalen aftaler, hvad borgeren gør, hvis vedkommende får det svært eller har behov for en pause. I kan også aftale, hvordan I tackler, hvis I bliver uenige.

Det er afgørende, at du respekterer borgerens grænser i samtalen, og at du kan hjælpe borgeren med at sætte grænser for, hvor meget vedkommende fortæller. Desuden er det væsentligt, at I i samtalen ikke kommer ind på detaljer i en konkret traumatisk hændelse, da det hører til i en specialiseret behandling. Derimod kan I tale om, hvordan traumet påvirker borgeren i dag, og hvordan du kan hjælpe borgeren med at forebygge og håndtere traumereaktioner.

Afhjælp traumereaktioner

Det kan du gøre ved at tydeliggøre, at borgeren befinder sig i den nuværende situation og ikke i traumesituationen. Du kan hjælpe borgeren med at få ro i kroppen ved at stille vedkommende spørgsmål til noget konkret, som kan ses i rummet. Anerkend og udvis forståelse for, at borgeren oplever situationen som svær.

Understøt borgerens netværk

Det handler om, at du som medarbejder hjælper borgeren til at etablere, genoptage eller styrke kontakten til dennes selvvalgte netværk. Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgerens nære netværk kan opleve psykiske belastninger som fx sekundær traumatisering som følge af at være pårørende til en borger med traumer. Derfor er det afgørende, at det nære netværk får den nødvendige hjælp og støtte for, at de kan bidrage til at styrke borgerens vej mod recovery.

Brug peerstøtte i indsatsen

Det indebærer, at peerstøtter eller medarbejdere med brugererfaringer integreres i den sociale indsats på en måde, som giver mening for borgeren. Når en borger samarbejder med en peerstøtte, kan det styrke håbet om at kunne komme igennem en svær livssituation og finde en tilfredsstillende måde at leve sit liv på. Der kan fx tilrettelægges møder og læringsaktiviteter, der har til formål at skabe synergi mellem peerindsatsen og den fagprofessionelle indsats.

Vær særligt opmærksom på kulturelle og kønsmæssige problemstillinger

Det kan I som arbejdsplads gøre ved, at alle på arbejdspladsen forholder sig åbne og kritiske til deres egne for-forståelser og fordomme om fx etnicitet, seksuel orientering, alder, religion eller kønsidentitet.

 

Følgende tilgange, metoder og redskaber, kan understøtte arbejdet med Anbefaling 3.

Ticometer

Redskabet måler i hvilken grad en organisation har implementeret en traumebevidst tilgang. Det kan bruges til at vurdere, hvordan implementeringen kan styrkes og hvilke kompetenceudviklingsbehov medarbejderne har.

Redskabet bygger på 35 spørgsmål, som medarbejdere skal besvare. Spørgsmålene fokuserer på medarbejderes viden og kompetencer, tillidsfulde relationer, respekt for borgerne, traumebevidste sociale indsatser samt politikker og procedurer.

  • Redskabet er på engelsk. Der opkræves et engangsbeløb, når det anvendes.

Find redskabet på C4 Innovations hjemmeside

Quality indicators framework for trauma informed services, systems and workforces

Redskabet indeholder et evalueringsværktøj, som kan identificere i hvor høj grad en traumebevidst tilgang er implementeret i organisationen, og hvor det vil være relevant at sætte ind. Redskabet omfatter også anbefalinger til implementering. Samlet kan det bruges til planlægningen af en implementeringsproces.

  • Redskabet er på engelsk.

Den foreløbige version kan findes på Improvementservice's hjemmeside

Trauma-Informed Practice Scales

Redskabet kan bruges til at måle i hvor høj grad borgerne oplever, at en traumebevidst tilgang er implementeret i en organisation. Redskabet består af et spørgeskema, som borgerne besvarer. Spørgsmålene fokuserer fx på, om borgerne oplever, at de har indflydelse og adgang til viden om traumer. Der spørges også til, om borgerne oplever, at indsatsen fokuserer på deres ressourcer og er kulturelt inkluderende.

  • Redskabet er på engelsk.

Find redskabet på Michigan State University's hjemmeside

Åben Dialog

Åben Dialog er en netværksorienteret tilgang, der har til formål at understøtte borgerens recovery-proces gennem inddragelse af borgerens private og professionelle netværk. I Åben Dialog tages der afsæt i borgerens perspektiv, og der er fokus på en fleksibel tilrettelæggelse af indsatsen, så den altid afspejler borgerens aktuelle behov og præferencer.

Læs mere om Åben Dialog her

Det Åbne Supervisionsrum

Metoden bruges til at understøtte et ligeværdigt samarbejde mellem borgeren og medarbejderen ved at skabe et rum for at reflektere over og arbejde med det, der kan være svært i samspillet. Hvert supervisionsmøde omhandler en konkret problematik, og på mødet deltager den borger som problematikken vedrører. Supervisionen tager afsæt i borgerens refleksioner og løsningsforslag.
Metoden kan bidrage til, at man får nye faglige og personlige forståelser af hinanden og kan dermed bruges som grundlag for justeringer i samarbejdet.

Beskrivelser af metoden kan findes her:

  • Gústavsson, Jónas (2018): Det åbne supervisionsrum. I: Social kritik, 30, nr. 115, s. 21-34.

VIVEs kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud kan findes på sbst.dk

STORM-modellen (mentaliseringsredskab)

Redskabet består af en kombination af mentaliserings- og traumebehandlingsteknikker. Den indeholder fem elementer: Sikkerhed, tænk traumer, opbyg evner, ressourcer og mentalisering.

En beskrivelse af modellen kan findes her:

  • Janne Østergaard Hagelquist (2015): Mentaliseringsguiden. Hans Reitzels Forlag.

Øvelser fra mentaliseringsguiden, som er inddelt efter STORM-modellens principper, kan findes på Center for Mentaliserings hjemmeside

Feedback Informed Treatment (FIT)

FIT er et vidensbaseret dialog- og evalueringsredskab. Redskabet kan give medarbejdere et indblik i borgerens oplevelse af egen trivsel og af samarbejdet med medarbejderen. FIT består af to spørgeskemaer (ORS og SRS), som hvert indeholder fire spørgsmål, der besvares af borgeren ved hver samtale. I feedback-samtalen er der fokus på, om borgeren føler sig hørt, respekteret og oplever, at indsatsen er meningsfuld. Det giver mulighed for, at borgeren får indflydelse på samarbejdet og indsatsen og dermed for at justere på det der ikke fungerer.

Læs mere om FIT på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside

Se video om FIT på Viden På Tværs’ hjemmeside

Læs mere om erfaringer med FIT i:

Læs Socialstyrelsens 'Erfaringsopsamling: Projekt Forebyggelse af magtanvendelse på botilbud' på sbst.dk

VIVEs kortlægning af god kvalitet i praksis på botilbud kan findes på sbst.dk

Mestringsskema og Bröset Violence Checklist (BVC)

Mestringsskemaet er et dialogbaseret redskab. Sammen med screeningsredskabet BVC kan det øge borgerens daglige mestring, forebygge voldsomme episoder og øge sikkerheden for borgere og medarbejdere. Redskaberne kan understøtte en fælles forståelse af borgerens situation. De kan også bidrage til borgerens og fagpersonens samarbejde om, at borgerens tryghed, mestring og ressourcer styrkes. Derved kan redskaberne hjælpe borgeren og fagpersonen til at håndtere kritiske situationer og bidrage til borgerens recovery.

Find metodemanual, cases og skemaer til redskaberne på sbst.dk

Low Arousal 2 (LA2)

Low Arousal 2 er et recovery-orienteret samtale- og refleksionsredskab til at forebygge voldsomme episoder og fremme trivsel på botilbud. Redskabet har fokus på at sænke arousalniveauet hos både borgere og fagpersoner og trækker på elementer fra Åben Dialog og Feedback Informed Treatment (FIT). LA2 består af en trivselsplan, en tryghedsplan og en læringsplan.

Find metodemanualen og planerne i printbare og elektroniske versioner på Sopras hjemmeside

Professional Quality of Life Scale

Måleværktøjet kan bruges til at monitorere medarbejdertrivsel og kan bl.a. bruges til at identificere omsorgstræthed, udbrændthed og sekundær traumatisering blandt ansatte.

Find måleværktøjet, som oprindeligt er udviklet på engelsk, i en dansk oversættelse på ProQOL’s hjemmeside

Læs mere

Få mere viden i publikationen 'Anbefalinger til at arbejde traumebevidst i den sociale indsats med voksne'.

Hent publikationen